JUDO – en sport for dig!

 

Taastrup Judo klub er flyttet ind i Roskilde Taekwondo Klubs lokaler og tilbyder nu træning i Roskilde Taekwondo Klub.

Børnetræning:  Tirsdag 18.00 til 19.15 og Torsdag 18.15 til 19.15

Voksentræning: Tirsdag 19.15 til 20.30

Ved Spørgsmål kontakt da Klaus Hartlev 23672313 eller Jacob 3055 6376

 

 

Den Milde vej

Judo er en moderne kampsport og motionsidræt, der kommer fra Japan. Ordet judo betyder direkte oversat ”Den milde vej” og understreger dermed, at alt voldeligt er fjernet fra sporten. F.eks. så hverken slår eller sparker man i judo.

Judo går ud på at kaste hinanden med forskellige teknikker og kontrollere hinanden i gulvet.

Princippet er, at eftergivenhed besejrer styrke. Det betyder, at en teknisk velfunderet judokæmper kan overvinde en fysisk stærkere modstander.

I judo hersker der ikke streng disciplin, men der bliver lagt vægt på høflighed og hensyntagen til hinanden.

 

En All-round Sport

Judo er en slags ”all-round” sport. Alle musklerne bliver rørt i løbet af en træning.

Nøgleordene er:

Smidighed

Styrke

Balance

Hurtighed

Koordination

Koncentration

Netop derfor er judo ikke kun en god konkurrencesport, men også særdeles velegnet som motionsidræt.

 

Judomåtten

Træningen foregår på specielle måtter og det første man lærer er at falde, så man ikke slår sig.

 

 

Bæltefarver

Bæltefarverne spænder fra hvidt til sort. Begyndere starter med det hvide bælte. Ved at vise forskellige teknikker kan man blive ”gradueret” til gult, orange, grønt, blåt, brunt og sort bælte.

Børn under 14 år bruger ikke helfarvede bælter. I stedet bruger de et hvidt bælte med farvede striber.

Bæltets farve fortæller altså lidt om, hvor gammel man er, og hvor dygtig man er til judo.

 

Judo - en sport for alle

Judo kan dyrkes af alle, i alle aldre og af begge køn. Træningen afpasses efter alder og niveau. De fleste steder træner mænd og kvinder / drenge og piger sammen på samme hold.

Det er en god sport for børn, fordi den træner motorikken, er sjov og fordi børnene lærer at tage hensyn til hinanden.

Hvad enten du er interesseret i motionen, de enkelte teknikker, konkurrencen, legen, der sociale sammenhold eller det alt sammen, så skal du være velkommen.

 

Judodragten

Judodragten hedder en ”judo-gi”. Den består af jakke, bukser og bælte (og for pigernes vedkommende en T-shirt).

Det er ikke nødvendigt at anskaffe sig en judo-gi for at begynde tik judo. De første gange kan træningen sagtens foregå i en gammel joggingdragt.