Fritidsfestival på Stendertorvet 24 august
Kære alle medlemmer
Søndag den 24 august stiller Roskilde Taekwondoklub op til fritidsfestival på Stendertorvet. Festivalen er arrangeret af kommunen, og giver fritidsforeninger mulighed for at vise deres aktiviteter frem for nysgerrige børn og voksne.
I bestyrelsen er vi blevet enige om, at gøre en større indsats for at gøre opmærksom på vores klub, og her er fritidsfestivalen en fremragende mulighed. Vi brug for jer, til at være med til at vise omverdnen hvilke sjove, fede og spændende ting vi laver i vores klub, og lave en fed begivenhed omkring vores deltagelse på festivalen.
Vi håber derfor, at I har lyst til at være med til nogle af aktiviteterne, eller i det mindste at komme forbi og støtte op om klubbens tilstedeværelse på dagen 🙂
Vi vil have en stand, for forbipasserende kan komme og høre nærmere, og måske prøve at slå eller sparke på en skinke/pude og den slags. Vi brygger stadig på andre sjove ting vi kan have i vores "bod".
Derudover, så er vi på opvisningsscenen ikke mindre end 3 gange, og det er blandt andet her, vi har brug for at nogle af jer melder jer til en eller flere af disse aktiviteter:
Kl. 12.25 til 12.45 - Taegeuk/Poomsae
Her vil vi lave opvisning i grundserier som vi kender det fra træning. Vi vil gerne både lave fælles, men også give plads til, hvis nogle ønsker at gå individuelt, eller sammen med en makker.
Kl. 13.40 til 14.00 - Selvforsvar
Vi vil gerne inviterer tilskuere op på scenen, og lære nogle lette selvforsvars teknikker. Her skal vi bruge jer til at være med til at guide deltagerene igennem teknikkerne.
Kl. 14.00 til 14.20 - Gennembrydning
Vi runder vores opvisninger af med noget action, og det sker blandt andet ved gennembrydning. Her har vi brug for nogle som har lyst til at være med til at vise nogle fede gennembrydninger eller holde et bræt. Vi vil undervejs invitere modige op på scenen til at forsøge at bryde et bræt eller sparke på en pude/skinke. Vi runder af med noget spektakulært!
Kl. 12 til ca. 16 - Vores stand
Dagen er alletiders mulighed for at få nye medlemmer og gøre reklame for os selv, og derfor vil det være fedt hvis man har lyst til at komme forbi og være ved standen i alt fra 10 min til en længe periode. Der vil være besøgende som stiller spørgsmål om hvordan det er at gå til taekwondo, og der er det altså fedest at de kan møde nogle som ligner dem selv.
Det vil også være skønt, hvis man har lyst til at bidrage med hjemmebagte cookies eller noget kage som vi kan lokke nysgerrige nærmere med.
Vi håber at I har lyst til at komme og støtte op om Roskilde Taekwondoklub denne dag, og være med til en aktivitet eller to, eller måske bare komme og heppe sammen med venner og familie.
Tilmeld jer begivenheden via linket, og meld derefter tilbage til Claus på [email protected], eller på 22 97 88 33 via sms eller opkald, omkring hvad man har lyst til at deltage i.
Vi ses! 🥋
Henter vejrdata...
