Graduering

Kup grader

Tidsinterval

Det officielle tidskrav mellem gradueringerne fra forbundets side er min. 3 måneder.

I RTK holder vi graduering hver 2. måned, dvs at der for den enkelte elev bliver 4 måneder mellem gradueringerne. Denne fremgangsmåde har vist sig at fungere godt, da der så er plads til at enkelte fravær i løbet af en 4 måneders periode ikke er afgørende for om man har trænet i lang nok tid.

Indstilling

Op til en graduering skal man indstilles af sin instruktør før man må gå op.

Teoriprøve

Fra graduering til 4.kup og opefter kræves der en bestået teoriprøve som en del af indstillingen. Udøveren vil få prøven 1-2 uger før graduering under en normal træning.

Der kræves min. 75 % rigtige for at kunne blive indstillet til graduering. 

For alle andre vil der være mundtlig teori under gradueringen.

Graduering

Selve gradueringen foregår sædvanligvis en søndag i klubbens lokaler. Disse fremgår også af kalenderen på klubbens hjemmeside.

Eksempel på en tidsplan fra tidligere graduering:

    09.45              Klubben åbnes

    10.00 - 10.45  Opvarmning, frivilligt for senior udøvere

    11.00 - 12.30  Graduering 

 

Dan og poom grader

For gradueringer til dan-grader (sort bælte) og poom-grader (junior sort bælte) forøges kravet til tidsintervallet for hver grad. Aspiranter planlægger deltagelse med deres instruktør mindst 6 måneder før deltagelse i en evt graduering.